Røllumgaard er en gammel slægtsgård , som i dag ejes af Lone og Jakob Festersen, der er 7 generation på gården, ud over Lone og Jakob er der børnene Peter, Marie, Sine og Jakob. Gården var oprindeligt en firlænget, stråtægt gård, men den nedbrændte sidst i 1800 tallet, hvorefter stuehuset og de gamle stald- og ladebygninger blev genopbygget i henholdsvis 1899 og 1908. De gamle driftsbygninger, hvoraf kostalden blæste omkuld under orkanen i 1999, og ikke blev genopbygget, bliver i dag hovedsagelig brugt til butik og lager.

I hvert af årene 1988 og 1990 blev der bygget et kyllingehus, husene er siden opførslen blevet brugt til produktion af slagtekyllinger, der produceres gennemsnitlig pr. år 7,5 hold kyllinger med ca. 70.000 kyllinger pr. hold. Kyllingerne købes daggamle hos rugeriet DanHatch, de vejer daggamle ca. 50g. Kyllingerne har vi i 35 - 45 dage hvor de da vejer omkring 2-2,5 kg levende, kyllingerne har i de 35-45 dage tilsammen (ca. 70.000 stk.) spist omkring 260.000
kg foder og drukket omkring 450.000 l vand. kyllingerne sælges til et slagteri i Holland, hvor prisen i dag er lidt over 5 kr. pr. kg.
Efter levering af kyllingerne vaskes og desinficeres husene og gøres klar til de nye kyllinger som kommer omkring 10 dage efter slagtning. I husene er der omkring 33,5 graders varme når kyllingerne kommer derefter sænkes temperaturen langsomt til omkring 19 grader ved slagtning. Kyllingerne kan fra start til slut bevæge sig frit omkring i hele huset, strøelsen som kyllingerne kan gå og skrabe i er enten snittet halm, høvlspåner eller spagnum. Kyllingerne indfanges som regel med hånden, som er det mest skånsomme for både dyr og mennesker.

Ud over kyllingeproduktionen er der også markdrift, der er 100 ha. jord til gården, de ca. 38 ha. er i dag bortforpagtet, 20 ha. er med i almindelig markdrift, 18 ha. eng der bliver lejet ud til afgræsning, 15 ha. skov som drives meget ekstensivt og 4,5 ha. med spiselige afgrøder, resten er markveje, gårdsplads, bygninger og lignende.

De 3,5 ha. dyrkes med bl.a. jordbær, der er to sorter, Honey og Alba begge sorter er tidlige sorter og der er ca. halvt af hver. Der plantes nye planter hvert år, ca. 1/3 udskiftes hvert år, de nye planter plantes i April måned, ca. 2 ½ måned efter kan de første bær allerede plukkes, dog er udbyttet det første år kun ca. 1/3 af et normalt udbytte. Bærrene afsættes dels ved hjemmesalg i gårdbutikken og dels ved salg til andre butikker i nærheden.

Vi dyrker også kartofler For at få meget tidlige kartofler sættes disse til spiring en gang i februar måned, for at opnå det bedste resultat skal dette foregå i et meget oplyst rum og med en korrekt temperatur og luftfugtighed, hen i marts måned når jorden er tjenlig til det lægges kartoflerne i jorden, og overdækkes med fiberdug og/eller plastik, hvis alt går vel kan de første kartofler derefter graves op 55-65 dage efter. Kartoflerne afsættes hovedsagelig ved hjemmesalg i gårdbutikken.

Vi dyrker også bl.a. hvidkål, rødkål, grønkål, blomkål, rosenkål, knoldselleri, kålrabi, rødbeder, porre, løg ærter, salat og græskar. Størstedelen købes som småplanter i Holland og plantes en gang i Maj måned, andre sås direkte på marken. Plantningen er en noget dyrere metode men fordelen er at planterne har et godt forspring frem for ukrudtet, afsætningen foregår hovedsagelig ved hjemmesalg fra gårdbutikken, en evt. overskudsproduktion afsættes til butikker i nærheden.

Der er også en lille produktion af juletræer og pyntegrønt, som sammen med indkøbte træer sælges i samarbejde med KFUM spejderne i Ensted.

Maskinparken består af almindelige landbrugsmaskiner så som, traktor,  plov, harve, såsæt m.m. dels af ældre special maskiner til produktion af grøntsager.